Kategori: Politik og borgerne

Mindre bureaukrati for frivillige . Læserbrev af Anders Kronborg

Læserbrev af Anders Kronborg, MF for Socialdemokratiet: 

Byfester, markeder og dyrskue. Det binder os sammen på tværs af landet og i de små lokalsamfund. Mange af os har været til de her fester, og jeg tror, at de fleste af os kan se de lokale ildsjæle, der frivilligt ifører sig en gul vest og pisker rundt på pladsen. De samler brugte ølkrus op, svinger burgere over disken i madboden og sørger for at alle får en god oplevelse.

Som folketingspolitiker er det et af mine klare mål, at vi forbedrer det lokale civilsamfund og kulturtilbud i hele landet – ikke mindst i Esbjerg. Regeringen har også haft øje for den her problematik. Vi vil sikre, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati, når de gør noget godt for lokalsamfundet.

I dag er det desværre alt for bøvlet at skaffe de nødvendige tilladelser til lokale arrangementer. Et af de værste eksempler er en byfestarrangør, der skulle indsende op til 32 ansøgninger for at kunne afholde deres fest. Ligesom vi har set markedsarrangører, der skulle sende hele syv ansøgninger til fire forskellige myndigheder. Det kan virke som en labyrint af papirarbejde og procedurer, der kan tage de mest velmente initiativer og få dem til at føles, som om de kører i cirkler, uden nogen klar vej frem.

Vi har i Socialdemokratiet arbejdet hårdt for at foreningslivet kan sættes fri af bureaukratiets langsommelighed og evige proces. Derfor har vi afsat 250 mio. kr. årligt til landdistrikter. Nogle af de penge skal gøre ansøgningsprocessen væsentligt lettere og langt mere enkel. Det er vores mål, at der i fremtiden kun skal indhentes tilladelser til lokale arrangementer ét sted.

Årlige lokale begivenheder, såvel som gode nye initiativer, skal have de bedst mulige betingelser for at bringe liv til vores byer. De kreative og engagerede arrangører af markeder, byfester og lokale festivaler bringer liv, glæde og fest til vores lokalmiljø. Vi skylder arrangørerne bag en stor tak for at skabe stolte og traditionsrige begivenheder over hele landet. De er en af grundstenene i vores lokalsamfund.

Vi er ikke i mål med at fjerne alle de bureaukratiske byrder for foreninger og frivillige, men vi tager nu et betydeligt skridt i den rigtige retning og sætter penge bag. Jeg ser frem til at følge med i det arbejde og i fremtiden også følge op på, hvordan det konkret går her i Vestjylland.

Med venlig hilsen

Anders Kronborg

MF, Socialdemokratiet

Debat indlæg fra MF Bjarne Laustsen

Lokale ildsjæle møder for mange forhindringer, når de arrangerer fest

Af Bjarne Laustsen MF (S) Blomstermarken 20. 9530 Støvring

I september var jeg på Hornum-Ulstrup Marked sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsminister Marie Bjerre. Et fantastisk årligt arrangement med kræmmere, traktortræk, sildebord, revy og meget mere. Vi var dog ikke kun mødt op på markedet for vores egen fornøjelses skyld, men for at høre om nogle af de forhindringer, som lokale ildsjæle møder, når de skal stå for en fest eller et marked – det er nemlig for mange.

Baggrunden var, at der er sket det glædelige, at der er blevet afsat 250 mio. kr. årligt frem mod 2027 til forskellige initiativer målrettet landdistrikterne – og dermed også til at få løst de problemer jeg har remset op. Så det er bare med at komme i gang, for der er nok at tage fat i.

Som det er i dag, skal man som arrangør have op i mod 35-40 forskellige tilladelser fra kommunen, politiet, brandmyndigheder osv., som hver især skal ansøges årligt. Teltudlejere skal skaffe dyre certifikater og det er generelt svært som frivillig at få råd og vejledning før, under og efter festen. Det må kunne gøres bedre. Det går simpelthen ikke, at de lokale arrangører er ved at knække halsen på bureaukrati og bøvl inden festen overhovedet er kommet op at stå.

Én fest én ansøgning

Et af de initiativer, der har været snak om i mange år, og som der altså nu er finansiering til, er det jeg kalder ”én fest én ansøgning”. Det vil betyde at frivillige ikke skal navigere rundt i det 35-40 forskellige tilladelser som de skal nu, men bare kan sende én samlet ansøgning af sted gennem en digital løsning. Her skal vi lige stoppe op og overveje, om der er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis den allerede er opfundet? Det tror jeg nemlig den er.

For få år siden udviklede kommunernes fælles EDB-center ”Kombit” nemlig et system de kaldte ”Arena”, så der kun skulle sendes en enkelt ansøgning. Da jeg spurgte Boligministeriet ind til ”Arena”, fik jeg at vide, at det overhovedet ikke fungerede, men det forstår jeg nu ikke. Vi ved at Kombit kan lave systemer der virker. Det er nemlig dem, der har udviklet folkeskolens IT-platform ”Aula”, som jo fungerer strålende. Derfor synes jeg, at Digitaliseringsministeriet skal kaste et ekstra blik på ”Arena”, og se om ikke der er noget, der kan genbruges i det system man skal i gang med at lave nu. Så tror jeg både det blive bedre, billigere og hurtigere færdigt.

Tilladelser bør holde fem år i stedet for ét år

Når vi har fået styr på ansøgningskaosset, synes jeg vi skal overveje, om det er nødvendigt, at man skal sende den samme ansøgning år efter år. En fest som f.eks. Brønderslev Marked, bliver afholdt på den samme plads og på stort set samme måde hvert eneste år. Derfor kunne de tilladelser som de frivillige indhenter, lige så godt holde i fem år i stedet for kun et, som det er i dag.

Visse tilladelser bør omdannes til anmeldelser

I forlængelse af det kunne nogle af tilladelserne, også sagtens omdannes til anmeldelser. Når man steger og sælger pølser til et marked, ville Sikkerhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen så vide, at de kan komme og kontrollere forholdene, frem for at der skal indhentes deciderede tilladelser på forhånd. På samme måde som Skat kan komme og kontrollere regnskabet for de kræmmere, som står og har boder.